Vores belgiske Dubbel – Cistercienser – er på gaden fra 1.oktober 2024. Her er tale om en dubbel, der ligger sig tæt op af mastodonter som Gouden Carolus og Corsendonk.
All posts by Henrik Andersen
Sommerens øl gærer lystigt og kommer snart
Det klukker lystigt i gærrummet på Thorning Bryghus her i foråret 2024. Der er 4 øl i gang – et mindre bryg af Peder Paars – Blondie – Humledjævlen og ikke mindst Sct. Thomas.
Humledjævlen skal drikkes frisk – gemmer man den i længere tid fordamper både humlesmag og aroma – så det er med at holde sig til når de kommer på hylden.
Cistersienser – en rigtig belgier!
Henrik Andersen – Brygmester i Thorning Bryghus har brugt sin sommerferie på en inspirationsferie Belgien rundt.
Først og fremmest drejede det sig om at finde den rette smag til de belgiske øltyper, som bryghuset og brygmesteren er stor fan af.
Det har bl.a ført til en forbedret opskrift af bryghusets belgiske dubbel – Cistersienser – således at den efter brygmesterens mening matcher de bedste belgiske eksemplarer. Derfor er det bare med at smage – så længe lager haves!
Foråret banker på med de lyse øltyper
Blicher 200 kan købes i løbet af december.
2 nyheder på vej fra Thorning Bryghus først i december 2021!
Med indgangen til december 2021 kommer der 2 særdeles spændende øl fra Thorning Bryghus. Først og fremmest kommer vores fantastiske quadrupel Blicher 200 igen på gaden og dernæst kommer der også vores meget unikke ale lavet på te – kaldet The Øl.
Blicher 200, der første gang blev lavet i anledning af 200-året for St.St.Blichers virke i Thorning er igen på tapetet i en 2021 version, og vil med sine ca. 11%vol og sine komplekse smags-og duft noter, blive en fantastisk ledsager til f.eks julemaden.
The Øl er en enestående nyhed fra Thorning Bryghus, hvor vi har skabt en ale lavet på te i stedet for på vand. Dette giver nogle ret interessante smagsnuancer, der til en vis grad lægger sig op af de amerikanske IPAer!
Efteråret byder på et par nyheder 🍺.
Efteråret byder på et par nyheder brygget i begrænset mængde. Allerede på gaden er en Black IPA (IBA) med det velklingende navn Humlebasker. Senere på efteråret følger en æbletripel ( tripel tilsat æblesirup fra æblehøsten) kaldet ÆBLERYSTER opkaldt efter det udtryk brygmesterens tidligere kollega Henrik Volborg brugte om en kraftig efterårsstorm🍺
Porseøl snart i handlen
I dag tappes Peder Paars – Thorning bryghus’ porseøl. Øllet er tilsat friske porse blade under urtkogning, på samme måde som man ville tilsætte humle i forbindelse med brygning. Derudover er der også tilsat porse under gæringen (tørporsning=tørhumling!) Porsen har ligesom humle antiseptiske egneskaber, hvilket vil sige at uønskede bakterier har meget svære betingelser, når der er tilsat porse. Ser man på humle kontra porses bitterhedsprocent er humles såkaldte alfabitterhed mellem 2 og 20%, mens porse typisk ligger på 25%.
Foråret indledt med 1157 battle ale
Så er en velhumlet udgave af 1157 Battle Ale på gaden. Med sin sædvanlige blodrøde farve og friske humlede smag indleder Thorning Bryghus foråret. Senere i løbet af foråret, regner vi med at være klar med 2 belgiske varianter – en ny Blonde og vores Cistersienser (Dubbel)!
Zwarte Piet til Sjælland
I forbindelse med den tilstundende hollandske (jule)-højtid Sinterklass (5-6 december) – har der været stor efterspørgsel på Thorning Bryghus’ kaffe/havre stout Zwarte Piet! Flere af henvendelserne har været fra herboende hollændere, der er interesseret i om øllet også sælges på Sjælland.
Det er normalvis ikke tilfældet – men via en af bryghusets gæve hjælpere, er der nu åbnet midlertidig mulighed frem til Sinterklass, for at bestille og afhente Zwarte Piet øl på Lynge Kro i Nordsjælland. Afhentning af øl vil typisk foregå om aftenen mandag til torsdag omkring kl.18.30.
Henvendelse til bryghuset omkring bestilling med mere :
mobil 41 42 30 72 – mail : thorningbryghus@outlook.dk