Det Flydende Brød

Det Flydende Brød er en Hvedeøl i den stærkere ende på 7% vol. Da bryghuset ikke giver sig af med undergæret øl er “Det flydende brød” en hybrid mellem flere øl stilarter. Den er således en krydsning mellem øl af typen Saison og en overgæret Weizenbock, og er desuden  tørhumlet med amerikansk humle og tilsat honning.

Betegnelsen “Flydende Brød” stammer fra når man fastede på  klostrene ved Påsketid. Det var i den forbindelse ikke tilladt at indtage fast føde, men det havde munkene råd for. De bryggede en stærk bockøl  (Paulaner munkene i München (München betyder Munke!!) bryggede en såkaldt dobbeltbock kaldet Salvator (Frelseren)) – en øl der den dag i dag går for at være Påskebryggens moder) – så man har sikkert haft det ganske fornøjeligt på klostrene under fasten (-:

Skål og velbekomme!