Sct. Thomas

Thorning Bryghus brygger en øl af typen Saison, hvor der naturligvis bruges  saison gær, der i sin oprindelse er den gærtype, man har benyttet på gårdene til at brygge sit øl af.  Øllet er yderst simpelt komponeret, kun med byggryn og pale malt samt let-moderat humlet. Dette giver en  øl præget af karakter fra gæren, der er letdrikkelig og nem at gå til.  Øllet er opkaldt efter brygmesterens nevø, der læser bioteknologi, og derfor også sætter sig ind i den vidunderlige videnskab at brygge øl!